onsdag den 4. marts 2009

Så spirer vi!




Uh la la, stille og roligt kommer de listende, de små lækre frækkerter.




De første der spirede var klart basilikum Lemon og Red Rubin fra Chiltern (nederst).


Potterne er helt fulde, jeg overdrev da vist lidt da jeg såede. Og Purple Globe(øverst) artiskok fra http://www.barney.dk/ var næste i rækken, skarpt forfulgt af Black Hungarian chili, også fra Bjarne.




En anden chilie er spiret, men jeg aner ikke hvilken det er. I hvert fald er det ikke Aji Dulce, eller Lipstick. Den sidste er flere år gammel og fra Runåberg, så den har en undskyldning for at være sløv. Men der er ligesom ved at ske noget i potten.




Aji Dulce er en Capsicum chinense, og de er lidt langsomme til at spire.


Men også her bilder jeg mig selv ind at jeg ser liv.


Jeg havde ellers afskrevet dem alle *snøft* fordi jeg havde lavet for meget ventilation i kassen, og derfor nåede jorden at tørre helt ud. Men stille og roligt ser det ud som om de alle er ved at vise de første grønne tegn. Men nogen af dem skal man kigge godt efter, måske bilder jeg mig i virkeligheden bare ind at de spirer? De får lov at stå indtil, tja hvornår vil jeg egentlig begynde at så de første tomater?

Artiskokkerne er der ikke noget indbildning med, dem har jeg flyttet ind i et sydvindue og den største ser ud som om den har tænkt sig at springe op i nabo flamingo blomsten der er 100 gange større og tage kvælertag på den. De skal nok blive store og fine

Det kan vist godt vente lidt endnu med de tomater, så chilierne får ekstra tid i varmen. Men amaranth, en sydameriansk plante hvor man både spiser frø og blade vil jeg godt snart have i jorden. Sammen med aubergine "Green Apple" fra Chiltern seeds. Ingen af dem har jeg prøvet før, så det blir spændende.
Der er nu en særlig tilfredshed vil at se det spire og gro. Ikke vanvittig glæde som da jeg begyndte at så frø i folkeskolen, men en helt særlig "yes" følelse, som i jeg kan sgu stadig. Det er for sejt det her!

Ingen kommentarer: