søndag den 15. marts 2009

Pæoner pæoner pæoner!

Der er sket meget i denne uge. Jeg har været til mit første foredrag hos haveselskabet i Frederikshavn, med Thomas Seifert fra pæoneksperten. Ja jeg har da savlet over pæonerne på hans hjemmeside, mmm. Og til foredraget fik jeg tiltusket mig Buckeye Belle, en smuk rød blomstret skønhed, som forhåbentligt vil trives i min have og glæde med masser af blomster i mange år fremover. Pæoner er en af de længstlevende stauder i haven, der står mange gamle buske rundt omkring i haverne som har stået der i 20-30 måske 50 år?
Så gør det ikke så meget at give 130kr for noget der ligner en lille brun indtørret gulerod. Desværre er Yoda temmeligt interesseret i stumpen af Belle. Jeg købte den i ondsdags og den er stadig ikke plantet. Mon ikke det blir i morgen?
Min heldige mor som var med til foredraget vandt en pæon Jan Wan Leuwen i amerikansk lotteri, og købte derudover den søde Edulis Superba. Mmm glæder mig til at se dem til foråret.

Jeg har også købt en rød astilbe, en rød påskeklokke, to potter vårlyng( Erica carnea) og en pakke mørkerøde stedmoderblomster. Astilben er heller ikke plantet endnu, men ligger sammen med Buckeye Belle og venter.

Forår!

1 kommentar:

Andrea Bak sagde ...

Hallo - sker der ikke mere i haven??!