Hundeforskrækkeren!

Livet er hårdt når man bare er en stakkels, underernæret, under-underholdt rottweiler ved navn Yoda, som bare gerne vil ha lov til at spise, sove og drille sin ejer som det passer mig.

I dag tog Johanne den ækle hundeforskrækker frem og larmede rundt med den. Selv når jeg lå helt stille og fint, så kom den alligevel efter mig for at spise mig, ligesom den gør i den uhyggelige reklame med cairn terrier hvalpen. Deri kalder de hundeforskrækkeren for en støvsuger, men jeg er da ligeglad, bare hold mig væk fra det rør! Nej tak du.

Onde ejer griner af min frygt og kalder mig for fed til at det nogensinde skulle ku ske. Men jeg ved da udemærket godt hun bare er jaloux fordi jeg er lille og fiks. En rigtig godte hvis jeg selv skal sige det, og det gør jeg tit.

Det værste var dog ikke ydmygelsen, men at hundeforskrækkeren også tog alt mit mad! Det vil sige de krummer jeg havde gemt til senere, og lidt fnuller jeg godt kunne spise i en snæver vending. Men det er ikke mængden, det er princippet! Det fnuller var mit!

Heldigvis tog hun af sted så jeg ku få fred til at hvile mit trætte legeme, efter jeg havde narret hende til at gå tur med mig 2 gange lige efter hinanden. Ha, der er ingen tvivl om hvem der styrer showet her i huset. Hundeforskrækker eller ej.

Og i morgen sørger jeg for at ha ekstra mudrede poter før jeg løber ind på gulvtæppet...

Yoda out.